Barnehjemmet Émile Louis, opført i 1906, har haft en omskiftelig historie siden dets opførelse. Oprindeligt beregnet til at huse forældreløse børn, blev det hurtigt ramt af økonomiske vanskeligheder, som blev forværret under Første Verdenskrig. Under denne konflikt pådrog barnehjemmet og dets ejer sig betydelige gældsforpligtelser.
I 1939, med udbruddet af Anden Verdenskrig, blev barnehjemmet forladt og beslaglagt af tyskerne for at tjene som fangelejr. Efter krigen kom det under undervisningsvæsenets ansvar og blev et uddannelsescenter for kommende idrætslærere. Dog blev det igen forladt i 1947.
I 1952 fik det en ny anvendelse som en del af et netværk af Universitetshospitaler (CHU). Det fungerede hovedsageligt som plejehjem og tog også imod personer i rekonvalescens. Men da udgifterne til vedligeholdelse og opvarmning blev for høje, blev det forladt i 1992.
Siden da har slottet stået tomt, og forfaldet er blevet betydeligt. Dog er stedet nu under opsyn og er blevet afspærret, hvilket gør ethvert besøg farligt og ulovligt.
